 |
Damplokomotivet på vej til at hente sit tog. Der står allerede folk og venter på perronen |
Sneen fra sidste weekend var
desværre smeltet og vejrudsigten havde meldt om heldagsregn. Det blev heldigvis
anderledes – der kom næsten ikke en dråbe førend vi var tæt på afslutningen af
dagens sidste tur. Der havde derfor været godt fyldt på de fleste af dagens
tog. Første damptog var helt udsolgt, men så kommer der jo heldigvis hurtigt et
motortog. Så alle fik en dejlig tur med toget, der på et tidspunkt kørte ind i
en tågebanke og toppen af Rubjerg var helt væk. Måske var det al den damp vi
fik sendt afsted… Selv nåede os på toget ikke hen at besøge spejderne, men så
kom spejderne til gengæld forbi med æbleskiver og cacao til personalet. Det var
lækre æbleskiver og dejligt med varm cacao i råkulden. Ellers havde man også et
bålfad at varme sig ved og det gjorde de to travle stationsbetjente på Rubjerg,
når der endelig var en kort pause. Jeg fik talt med flere, der synes at det
fungerede meget fint på spejdernes nye sted. Måske ikke helt så intimt som i
Lergraven, men til gengæld mere plads og god logistik. Meget lidt kø ved lugen,
trods de mange mennesker. Så trods gråvejr og manglende sne, så lød det fra
mange at det havde været en superhyggelig tur og dem, der allerede har det som
en tradition – de kommer nok også til næste jul! Mon vi får lidt pæn sne til
sidste weekends juletog? Det kan vi da håbe… /Leif
Vi havde også besøg af Carsten fra det lokale medie "SeMed". Han har skrevet en fin reportage med fotos og optaget en 5 minutters film. Se indlægget her >>
 |
Dagens første motortog er stort set fyldt kort inden afgang. De sidste gæster kom dog osse med |
 |
M24 blev sendt på værksted med et sandingsanlæg, der skulle efterses. M25 fik derfor lov at køre dagens motortog |
 |
Inden tågen lagde sig, kunne man stadig se toppen af Rubjerg |
 |
Togpassage på Brandhøj. Mange gæster ombord på juletoget havde iført sig passende nissehuebeklædning |
 |
I ventetiden på næste tog, kan julenisserne selv prøve at styre et damplokomotiv inde i museet. |
 |
Næsten klar til afgang og med et stort læs juletræer i roevognen |
 |
Undervejs kunne ventetiden på motortoget bruges til at smøre gangtøjet. |
 |
Hov, vi skulle af her... Juletræsaflæsning på Sølund i det tiltagende tusmørke. Dagens sidste. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.