 |
| Dagens første, godt fyldte 2. Pinsedagsdamptog er klar til afgang. Sol og blå himmel! |
Det
eneste sommerplantog, der ikke kører på en søndag, er togene på 2. Pinsedag. Vejret
var os meget gunstigt, en kende bedre end dagen før – fuld sol og let brise.
Søndagens
tog havde alle været fuldt belagt, mens denne dags tog havde jævnt fyldte
kupeer, men med lidt bedre plads. Dagen bød på mange arrangementer andre steder
– Royal Run, Veterantræf og Oldtimerbiler – så måske måtte vi dele interessen
med de andre… Vi havde dog mange glade stamkunder med ombord, og en masse, som
kørte med for første gang. Flere var så begejstrede, så de allerede planlagde
næste besøg. Der var både stop på Flintebjerg, hvor troldejægerne ofte står af
og et par skovturshold på Rubjerg. De fleste stod dog af på Fem Ege for at tage
en tur på Naturlegepladsen. Det blev endnu en herlig dag på banen, så det er jo
bare at glæde sig til næste gang! /Leif
 |
| - men først skal lokomotivet opfyres og smøres - den opgave starter kl. 8... |
 |
| Dagens første togmøde er som vanligt på Rubjerg |
 |
| Mange står af og tager en god dag på Naturlegepladsen. Inden da skal folk se lokomotivet køre om. |
 |
| Igen et fyldt tog. Folk er klar til at få et lokomotiv til at køre dem en dejlig tur. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.