Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 2. november 2013

Bafd 2. november 2013

Træet, der spærrede sporet lige efter lastbilvejen



Denne regnvåde lørdag dukkede Mafd-redacteuren op for at komme på lidt banearbejde, men ingen andre end Carsten var mødt frem, så vi startede med lidt maling af køleren på M25 og sandblæsning af evolutfjedrene fra puffertøjet på GM32. Først lidt senere dukkede to bafd-folk op; Panum og Peter - og hjalp med noget tung oprydning på værkstedet. Til frokosten dukkede Bafd-chefen og Lars op så vi bemandede banetoget med Gartnerafdelingen for at få ryddet de sidste væltede træer fra mandagens storm væk fra sporet, så vi kan få afviklet både særtog og snart juletrafikken. Tirsdagsholdet havde jo taget deres del, så vi kunne køre uhindret indtil lige efter lastbilvejen. Her lå et mangestammet træ, revet op med rode, henover sporet og så var det jo bare at nappe det i små bidder. Alt kvas blev slæbt op ad bakken, mens stammerne blev stakket til senere afhentning. Så kørte vi videre på det nu frie spor, men gjorde holdt ved kvægfolden for at rense sporrillerne. Solen tittede lidt frem i regntågen og det tog sig flot ud med Rubjerg i baggrunden. Det var så vort næste mål, idet en meget stor sidestamme havde lagt sig midt henad sporet. Der blev både brug for sav og gravemaskine for at få løftet stammen til side – og for at trække en kæmpe gren, der havde sat sig fast oppe i nabokronen, ned. Videre hen mod Duskely lå et par småstammer mere, men det var nærmest pinde sammenlignet med dagens øvrige opgaver. Således er sporet atter frit og klar til trafikken. Se et par fotos fra dagen her:

fredag den 1. november 2013

Bafd.nyt, 29/10




Tirsdagsholdet foretog beskæring af væltede træer efter mandagens storm.
Velforberedt med oprangering med Storebæltsvognen forrest tog Arne, Ole og jeg afsted, - spændte på hvad der ventede.
- Vi nåede ned til lige efter Poulsens grusgrav, førend de første ud af  mange afbrækkede grene, indenfor fritrumsprofil effektivt stoppede os,
og krokodillekæberne måtte således i aktion på grabben førend vi kunne fortsætte.


Lige efter svinget rundt om Stenager, hvor et større træ var væltet, ind over sporet i langsgående retning, måtte kædesaven i aktion førend vi kunne fortsætte sydpå.


En del sandtorn lige syd for Brandhøj bød også på nogen hydraulisk trimning, inden vi nåede frem til noget større træer tværs over sporet ca. 150 syd for Lastbilvejen der effektivt spærrede for videre kørsel sydpå.

 
Disse fjerner vi fra sporet lørdag, således beskæringstoget også kan nå ud til Rubjerg hvor flere spændende udfordring venter.

/
LLZ

onsdag den 30. oktober 2013

Mafd.-nyt #32, uge 44


Mandagens storm holdt flertallet indendøre, dog var vi 4 på gården og fik bl.a. adskilt og renset kontraventiler og sump for hydraulik-oliebeholder på rørbukker for urenheder, og ekstra værktøjholdere påsvejstes også - således rørbukkeren er klar til når der næste gang skal bukkes f.eks. luftrør.

Der blev også arbejdet videre med GM-32 rammen, således vognkassen snart kan opleve tiltrængt gensynsglæde med denne.


 
M24 prøvetur blev denne dag dog udskudt pga. vejret, og der arbejdes videre på M25; 
Gevind renses for - og køler påmonteredes.
Det nærmer sig:-)

/
LLZ


mandag den 28. oktober 2013

IBK-tur til Sachsen 2-6. oktober 2013:

Steffen, Kenneth, Mikkel, Leif, Claus og Lars på tur til Sachsen


Efter et vellykket feldbahntreffen ved Weisswasser i 2012, så var vi flere, der talte om at man burde besøge det område igen. Så kom Nielsen Tours med et forslag på en tur til et efterårsarrangement ved Pressnitztalbahn, der hed ”Godstog som i 60érne. Det viste sig desværre hurtigt, at der i området kun var et sted, der kunne tilbyde et større antal samlede pladser: Så 6 køjer på Wolkensteiner Zughotel blev reserveret og hurtigt blev de udbudte pladser revet væk. På vejen ned onsdag gjorde vi ophold i Meuselwitz, hvor Kohlebahn (900mm) har udgangspunkt og remise. Her var lukket, men vi kunne frit går rundt på terrænet. Af særligt interessante køretøjer var de to snerydningsenheder. Se fotos. Torsdag så vi det flotte værksted med 20 ansatte i Oberwiesenthal til Fichtelbergbahn, 750mm, samt to andre baner. Derefter en herlig tur i flot solskin, undervejs så vi spor på et nedlagt Holzwollewerk, som vi fluks kørte til og undersøgte. Om aftenen kørte vi forbi Jöhstadt, Pressnitztalbahn og langs ruten for at udse gode fotosteder til næste dags fototkørsler – udelukkende godstog som i 60´erne – ingen passagerer kunne køre med. Så fredag gemte sig derfor fotografer på lur langs hele strækningen, på jagt efter de bedste motiver. Lørdag havde vi fribillet til at køre med passagertogene og om aftenen kørte vi til Eisenbahnmuseum-Oberrittersgrün, der dog havde lukket så sent.  Søndag kørte vi til Ferropolis, Gräfenhainichen for at se de store maskiner, der har gravet brunkul og på vejen hjem slog vi lige et sving om Bäderbahn-Molli i Bad Doberan og så det sidste aftentog køre.  Billederne taler vel for sig selv. Ellers må jeg vel udvide beretningen en anden god gang… Tak til Mikkel for en meget fint arrangeret tur. Vi må håbe, at vi kan få flere rum en anden god gang. mvh Redacteuren

Se et par udvalgte fotos her (ca. 10 5 af det ca. 2000, jeg fik taget):

og et link til fotos fra Claus her:


Fichtelbergbahn, 750mm. Broen ved Oberwiesenthal
Fichtelbergbahn. Værkstedet i Oberwiesenthal
VEB-Holzwollewerk, Hammerunterwisentahl
VEB-Holzwollewerk, Hammerunterwisentahl
Pressnitztalbahn, 750mm Jöhstadt
Wolkensteiner Zughotel
Ferropolis, Gräfenhainichen
Turplan med indsatte markører

søndag den 27. oktober 2013

Nyt fra Bafd 26-10-2013

Lørdag arbejdede vi videre i vognhallen med sporlægning fra skydebrograven og frem mod sydgavlen. Det  østligste spor blev med kiler klodset op i færdig højde og vi fik udskiftet nogle afstålsvellerne, som var tæret væk. Ballasten lå uheldigvis på den modsatte side af skydebrograven, men efter lidt omrokering af ballastvognene, lagde vi en kort stump spor på nordsiden af skydebroen, hvorefter vi kunne læsse ballast direkte i vognen. Læsningen blev foretaget med vores tremmeskovl til minigraveren, for at sortere de største sten fra. Herefter kunne vognen køres ud på skydebroen, flyttes til det rette spor og læsses af direkte i sporet. Et god illustration af hvordan tipvogne og flytbare sporrammer blev brugt før i tiden til selv små transportopgaver.

I den kommende uge arbejdes der videre med sporlægningen tirsdag og lørdag.

Steffen

Aflæsning af ballast i spor 101
Spor 101 er ballasteret og understoppet. Spor 102 er klodset op i færdig højde 

Sporrammer klar til udlægning. Forinden skal skinnerne rettes og en del
sveller udskiftes

torsdag den 24. oktober 2013

Bafd.nyt 23/10-13'

Hos hverdagsholdet på banen fik vi onsdag samlet, justeret og placeret første sporramme og tilpasset for skydebro.

Uheldigvis var opretnings-udstyret løbet tør for strøm, men opladning heraf blev imidlertid heller ikke nødvendigt, idet det viste sig at der skulle arbejdes en del på at fjerne undløben beton i øst-endegavlen af skydebrograven, for passage af skydebro, helt over til østsiden.

Den sidste del heraf klarer vi på lørdag, hvorefter der fortsættes med 700mm-sporlægningen i sydenden.

Samling af mindre bolte går legende let, med et udlån fra minigraverførerhuset; 
12V letvægts-møtrikspænderen, - til at lette grab-sidepladernes af- & påmontering;-)..









Første spor på stålsveller forbundet med skydebro :-)
 
Der skæres slidser -

og arbejdet lettes for lufthammerspaden



/
LLZ

mandag den 21. oktober 2013

Nyt fra maskinafdelingen #31-13 21/10:


Mogens og Carsten blev forleden færdige med den ene halvdel af rørsystemet til trykluftudtag og fortsatte derfor med rørføring til den modsatte væg. Dette krævede blandt andet bukning af rør, så det passer hen over portene. Inden da havde Carsten og jeg monteret styrene til puffertøj på GM32-rammen, samt sandblæst og grundet de sidste løsdele, sådan at malerne Mads, Martin og undertegnede kunne male rammen 1. omgang sort. Malerne Mikkel og Jan fik malet mere M25 motor, kompressor og sandkasser og Per fik monteret flere dele. Vi havde også flere, der kom forbi og fik et kig, så vi endte med at 11 medlemmer havde besøgt Værkstedet denne aften.

Fittingssamler...
GM32-ramme klar til 1. omgang sort
Kvindeligt besøg på værkstedet?!
Gang i det hele! - maling, rørbukning, montage
Kompressormaling - mv. :-)
Rørføring over portene
Posted by Picasa

lørdag den 19. oktober 2013

Bafd.nyt 19/10

Lørdag blev de første ca. 25 stk. 700mm sporrammer flyttet op til,
og ind vognhallen hvor disse glædeligvis meget snart skal lægges.

Der forestår lidt sortering af brugbare stålsveller, som skal udveksles til erstatning for udtjente på nogle af sporrammerne.

Et træ måtte lade livet, ligesom megen stikkende vegetation måtte fjernes med de dertil særdeles effektive nyskærpede krokodille-kæber monteret på grabben.


Der sorteres



Claus + maskinfører leverede billeder

/
LLZ

mandag den 14. oktober 2013

Nyt fra maskinafdelingen #30-13 14/10:

Mikkels FRICHS motormaling

Mogens og Carsten, samt Anders som er hjemme på ”efterårsferieorlov”, havde brugt hele dagen på at montere det faste rørsystem til trykluft i værkstedet. Mogens smuttede hjem til aftensmaden, mens de to flittigt fortsatte resten af aftenen. Mikkel havde næsten malet hele motorblokken på M25, da jeg ankom til Gården. Den bliver malet med en 2-komponent maling i en grålig kulør, der er blandet ud fra en farveprøve fra den tidligere bemaling. Superflot! Jan fik afrenset kompressoren og derefter gav Jan og Mikkel sandkasserne en tur med maling. Jeg fik afrenset pufferdelene fra M25 og GM32, der også fik en tur med grunder. Vi stoppede arbejdet lidt tidligt, så vi kunne se Mikkels flotte fotos fra den sidste ”Togtossetur” til Sydøsttyskland, hvor vi var seks IBKére afsted. Et indlæg er på vej – med lidt tålmodig venten kommer det vel i næste uge. 6 mand på Gården i denne efterårsferieuge.

Carsten og Anders monterer endnu et udtag til trykluft
Jan afrenser kompressoren fra M25
De grundede puffertøjsdele fra GM32
M25 motorrumsmalet
Posted by Picasa

mandag den 7. oktober 2013

Nyt fra maskinafdelingen #29-13 07/10:

Mikkel renser overfladen med nålebanker


Mikkel og Carsten var også denne dag tidligt i gang med hhv. M25 og rammen til GM32. Mikkel fik afrenset gulvet i motorrummet med en nålebanker. Desværre havde den spatelmasse, som Per Børge havde påført i onsdags ikke fået ordentligt fat. Motoren fik også en gang afrensning, så vi snart kan male det hele. Malerdrengene Mads, Martin og jeg blev denne aften suppleret med BigRas og vi fik derfor både malet og afrenset dele til M25 og GM32-rammen. Carsten og Mikkel fik også adskilt frontpufferen på M25. Den har i hele vores tid været nedbøjet, men lidt varme fik den på bedre tanker. En fin aften med 6 fremmødte.


Der skulle rykkes en del, for indvendig sad stadig god, Lollandsk roemuld…
Original roemuld!

Så skæv den lille pufferstok er...
Rygende varm og genoprettet :-)
Indvendig afrensning af sandkasse og sandblæsning af pufferstyr
Olierør fra M25 i spaghetti
Posted by Picasa