I onsdags
gik Svend i gang med afdrejningen af fire hjul til de nye bogier og der blev
udført prøvetur med sneploven, hvilket viste udfordringer med fritrumsprofil og
rullernes kontakt med skinnerne i de skarpeste sving. Det er dog ikke noget, der
ikke kan løses.
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 12. marts 2012
Nyt fra maskinafdelingen #10-12 12/03:
lørdag den 10. marts 2012
Nyt fra Baneafdelingen 10-03-2012
Efter en veloverstået generalforsamling fortsatte vi dagens indsats med opsamling af udskiftede sveller på strækningen mellem Hedehusgård og Brandhøj station. Svellerne blev sammen med en del øvrige kasserede sveller læsset i containeren på Brandhøj og bliver sandsynligvis bortkørt i den kommende uge. Redakteur Leif prøvede kræfter med kunsten at koordinere de 6 forskellige funktioner på gravemaskinen i forbindelse med læsning af svellerne, men fik da heldigvis også tid til at tage lidt billeder. Se fotos fra dagen her:
Resten af holdet brugte eftermiddagstimerne på fortsat indsamling af spormaterialer på området, hvorefter de blev sorteret og lagt på paller.
Næste lørdag starter vi op med sporrenovering ca. 200 m syd for Brandhøj.
Steffen
fredag den 9. marts 2012
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 10. marts
Tak for fin deltagelse til alle 29 medlemmer, der deltog i lørdagens hyggelige Generalforsamling 2012.
Kære medlem
Lørdag d. 10. marts 2012 kl. 10.30 afholdes den ordinære generalforsamling i:
Hedehuset
lokale 2
Hovedgaden 371
2640 Hedehusene
lokale 2
Hovedgaden 371
2640 Hedehusene
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
mandag den 5. marts 2012
Nyt fra maskinafdelingen #09-12 05/03:
I lørdags var der lagt op til prøvetur for sneploven, så det kunne testes om fritrumsprofilet er tilstrækkeligt. Men desværre kunne M23 ikke starte. Dette blev derfor aftenens opgave for Jan, Per Børge og Carsten. Det lykkedes det ikke at fuldt ud lokaliserere fejlen i starteren – det virker som en defekt kontakt. Jeg fortsatte sorteringen og overflytning af bolte til de nye reoler, der nu er fint belyst af de nye amaturer. 4 mand på værkstedet denne aften.
søndag den 4. marts 2012
Nyt fra Bafd 03-03-2012
Årets første forårslørdag forgik arbejdet i solskin på Brandhøj station. Vi fik arbejdet videre med sporskiftet og fremfor alt fik vi taget hul på læsning og bortskaffelse af gamle sveller. Dagen før var der blevet tilkørt en højsidet container og med gravemaskinen monteret med grab fik vi læsset ca. 250 stk sveller op i container. Det udviklede sig lidt til en slags Mikadospil, så lidt manuel indsats med at få lagt svellerne rigtigt undgik vi ikke. Det var dog intet sammenlignet med at skulle håndlæsse de ca. 11 tons sveller-
Næste lørdag skal der afholdes generalforsamling, men vi satser på at nå på Brandhøj og læsse de sidste sveller, når generalforsamlingen er vel overstået.
Om 14 dage begynder vi på forårsklargøringen af banen. Første punkt er udskiftning af alle sveller samt løft af sporet på en strækning umiddelbart efter den store grusvej syd for Brandhøj st. Ca. 60 lbm skal totalrenoveres.

| Læsning af gamle sveller i affaldscontainer |
![]() |
| Peter i gang med spigerhammeren |
| Boring af huller til spiger |
mandag den 27. februar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #08-12 27/02:
En stille dag i Mafd… Der blev malet lidt, repareret vinkelsliber, samt ryddet op i de mange assorterede bolte hele aftenen og flyttet over på de nye reoler. 5 medlemmer kiggede forbi denne aften. Sneploven fremstår nu stort set færdig med løfteanordning og parkeringshjul monteret. Afrensning og maling venter dog til varmere tider.
lørdag den 25. februar 2012
Bafd-nyt, 25/02-12'
Lørdagens arbejder fortsatte med klargøringen af igangværende sporskiftebygning.
Bl.a. blev udført, bukning af den buede sideskinne, tilpasning af skiftetømmer og svejsning af mellemskinne.
Forglemmelsen af en 230-vinkelsliber kostede dog lidt ventetid, hvilken blev udnyttet fuldt ud, med kammeratlig hygge i banevognen.
Vi kom et godt stykke vej, og endnu en aldeles hyggelig dag var gået inden man fik set sig om.
De fleste dele for det nye sporskifte er nu klar til at blive samlet.
/
LLZ
.
mandag den 20. februar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #07-12 20/02:
Mogens på daghold med Carsten - og Anders, der havde vinterferie, fik arbejdet på både sneplov og slagleklipper. Slagleklipperen har derfor nu et råt og solidt kølergitter monteret… Mogens fik også fremstillet en tværstiver til oversiden af rammen for motorindækningen – som Jan og Per senere fik monteret. De manglende ”briller” til sneploven er nu fremskaffet, så trækket kan gøres færdigt. Jeg er nu påbegyndt flytningen af bolt-lageret til de nye reoler, hvilket kræver en grundig sortering af de blandede kasser på gulvet. Det bliver godt, når det er færdigt. I drejebænken sidder også den sidste af 4 aksler, som Svend om onsdagen er ved at dreje til to nye bogier. Denne dag mødte 9 mand op på Gården.
En OPFORDRING: er der nogen, der har kendskab til nogen der har en større mængde opbevaringskasser til brug for bolt-lageret, så giv lyd. Bedst med ens lagefix-kasser, men ellers hvad der kan fås for en billig mønt.
Etiketter:
slagleklipper,
sneplov,
Værkstedet
lørdag den 18. februar 2012
Nyt fra Bafd. 18/2-12'
Lørdagen var vi trods vejrliget i stand til at mønstre 5 mand til en både produktiv og overordentlig hyggelig dag på banen.

Efter et lille uheld ved ankomst, med bageste aksel, i første vognhals-forgrenings-sporskifte, som let blev afhjulpet af et par skinnestumper for påsporing, gik vi straks i gang med dagens gøremål.
Efter et lille uheld ved ankomst, med bageste aksel, i første vognhals-forgrenings-sporskifte, som let blev afhjulpet af et par skinnestumper for påsporing, gik vi straks i gang med dagens gøremål.
Netop pga. dagens lunefulde vejrguder, medbragtes klubbens haveparasol og ditto fod.
Trods store bestræbelser på at holde denne, bare nogenlunde på landjorden, blev overmagten fra de tiltagende kaste-vinde dog til sidst for meget for vor ellers standhaftige haveparasol-støtte, og resultatet blev en pludselig, voldsom faconændring, til en i stil nærmest overkørt tuba..
Sporskifte-bygningen bragtes et godt stykke videre, idet alle bolt-huller i samtlige skinne-dele nu er boret, og frigang for tunge i ligeskinne tilskåret.
En haveparasols endeligt;-)
Tirsdag klør vi i et mindre hold, atter på, med op-boring af de 12 laske-huller for tungerne, og planering for sporskifte samt placering af sveller inkl. alle sporskifte-dele herfor, således vi er helt klar til samling heraf lørdag.
/ LLZ
mandag den 13. februar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #06-12 13/02:
Efter et velbesøgt møde i Maskinafdelingen lørdag, hvor vi fik fastlagt arbejdsprogrammet for det kommende år til fremlæggelse til generalforsamlingen den 10. marts, kunne vi denne aften kun mønstre 4 mand. Til gengæld fik vi monteret de nye reoler til boltlageret med mellemvægge og hylder. Jan og Per fik samtidig målt op til motorhus-inddækning til slagleklipperen, så den kan blive færdig. Der skal snart være plads til nogen af alle de nye projekter vi gerne vil i gang med!
Det blev ikke til nogen fotos, men Søndagsavisen har denne beretning om vores lokale eneboer, der flittigt anvender vores toiletforhold og samtidig forsyner det med en herlig odør af gammel mand og brænderøg.

lørdag den 11. februar 2012
Nyt fra Bafd 11-02-2012
Med sidste lørdags maskin startbesvær i mente var det med spænding, at vi lørdag formiddag i ca. 10 graders frost forsøgte at starte M12 op. Det lykkedes efter lidt besvær og vi kom afsted ned til Brandhøj.
Finn og Arne arbejdede videre med sporskiftet foran vognhallen og fik bl.a. skåret sideskinnerne til. Vi andre hentede skinner til sporskiftebyggeriet og fik afhentet de sidste perronelementer, der skal bruges til skydebrograven. Desværre var jorden inde i vognhallen alt for frossen til at gravemaskinen kunne brække den op, så dette arbejde må vente på et lidt mildere klima kommer over landet.
Endnu et par paller blev fyldt og sat på plads i reolen. Desuden fik vi stillet den resterende del af pallereolen op og konstateret, at vi har ca. 110 pallepladser til rådighed. Det burde række et stykke af vejen.
Eftermiddag blev forsødet af et større kagebord idet både Christian og Solveig havde bagt fantastiske kager til drengene i kulden.
Der er ingen billeder fra dagens aktiviteter, men tilgengæld blev der i ugens løb fabrikeret endnu et trin til banevognen samt færdiggjort vores "krokodillekæber" til grabben. De skal bruges til at trække gamle sveller ud i forbindelse med svelleudskiftningen, som starter op en måneds tid.
Næste lørdag arbejdes der formentlig videre med sporskiftebygningen, da det er uafhængigt af sne og frossen jord.

| "Krokodillekæbe" til montage på gravemaskine grabben |
![]() |
Et en del år lykkedes det også at få fabrikeret et trin til den anden side af banevognen. Selve trinnet fremkom under oprydningen på loftet. |
tirsdag den 7. februar 2012
Om: Stormosebanen
Fra Claus N har jeg modtaget dette hyggelige link om Storemosebanen, som Jørgen Gråhundbus har etableret i sin have. Et hyggeligt portræt om en der deler vores lidenskab :-)
Vognmand Jørgen Andersen, Gråhundbus, der startede sin virksomhed i 1968, fortæller om sit liv med trafik og ikke mindst den hobbynæssige side af side af sagen: En gammel bornholmsk minijernbane, og en modelbane med både tog og sporvogne
Link til filmen om Stormosebanen.
| Fra Smalspor.dk kan oplyses følgende: Lokomotiv Producent: Kastrup Maskinfabrik Type: ? Bygge Nr.: ? Ejer: Stormosebanen Tilgået År: 1986 Lokalitet: Smørum Lb. Nr.: SMJ 1 Nuværende Sporvidde mm: 785 | Første Ejer: Hasle Klinker og Chamottestensfabrik A/S Andre Ejere: ? Andre Tilhørsforhold: ? Bemærkninger: Tidligere Hasleværket nr. 9 og fra ca. 1972 Torneværket nr. 9 men anvendtes også ved Sildefesten i Hasle frem til 1985. Se også medlemsbladet "Tipvognen: Opdateret d.: 01-07-2005 |
mandag den 6. februar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #05-12 06/02:
Per Børge etablererede et udtag til ekstra belysning i motorrummet på M24, så man kan tilslutte et lysstofrør. Jan fik renoveret en brille; der er et stykke værktøj til brug ved akseldrejning. Det er Svend der er gået i gang med at dreje aksler til en ny serie bogier. Jeg fik ryddet arealet på loftet, der skal bruges til det nye boltlager. De nye metalreoler er ankommet. Vi var blot 5 mand på de kolde værksteder.
lørdag den 4. februar 2012
Nyt fra Bafd uge 5
I den forløbne uge har der været arbejdet i Baneafdelings regi 3 af dagene.
Onsdag startede Lars og Arne med læsning af game sveller på deployer. Det var meningen at disse sveller om lørdagen skulle have været læsset i en container og kørt bort, men desværre svigtede vognmanden os om fredagen, og der kom derfor ingen container.
Fredag brugte Finn og Lars dagen på at adskille det 4. af sporskifterne, som skal bygges foran vognhallen mens de ventede på den nævnte container. Sporskiftet stammer, som de øvrige, fra Rørdal cementfabrik, og er svejst sammen, så det er et stort arbejde adskille dem i forbindelse med omsporingen fra 785 til 700 mm.
Lørdag morgen var det -14 grader, men meget flot vejr. Jeg kan ikke huske nogensinde at have lavet banearbejde i så lave kuldegrader, men det skulle prøves.
Igen havde M12 startproblemer, men efter et stykke tid kom liv i lokomotivet. Kenneth blev sendt afsted efter et nyt batteri, mens vi andre kørte på Brandhøj og startede dagens arbejde. Da vi var i alt 7 mand blev der arbejdet på mange fronter i løbet af dagen.
Inde i vognhallen fik vi rettet den næste sektion af pallereolerne op og placeret de fire paller med Frichs reservedele, som vi modtog sidste lørdag. Udenfor arbejder Arne og Finn videre med adskillese af ovennævnte sporskifte mens Lars og Kenneth hentede perronelementer til bygning af den anden side af graven til skydebroen. Senere blev der også savet sveller til sporskiftet, som skal samles i den kommende tid. Der skal dog forinden fremstilles en hel del nye skinnestumper, da de gamle skinner var meget ødelagte.
Eftermiddagskaffen blev indtaget med en lækker kage fremstillet af Finn's kone - en stor tak for den.
Lars har leveret et billede fra fredagens sporskifte adskillelse, og redacteur Leif har lagt nogle af sine mange billeder fra dagen ud på dette link.
Næste lørdag arbejdes der formentlig videre med sporskiftet eller skydebrograven, alt efter vejret.

| Opskæring af sporskifte nr. 4, 3-2-2012 |
mandag den 30. januar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #04-12 30/01:
Så faldt sneen! Sneploven mangler dog stadig lidt før sin jomfrurejse. Vi skal vist også først skovle en stor bunke sne sammen før der er nok til at prøve dens evner… Carsten blev færdig med bøjle og U-jern til traversbeslag og fik fremstillet de første låsebeslag til akselstyr for rullerne, der nu er færdige og lagt i tilhørende rulleophæng. Når de er monteret og det sidste beslag til hæveanordningen er klar, så kan ploven testkøres. Per Børge fik repareret på et par 24 Volts lyssstof-rør til arbejdslys, som havde været udsat for en lidt for høj ”prøvespænding” på 220V. Lars, Ole og Peter arbejdede på gensamling af skovl til gravemaskinen. Jeg fortsatte endnu en dag på loftet med oprydning; denne gang fik alle bræddebolte en finsortering. Der er nu ved at blive skabt plads til de nye bolt-reoler. 7 mand på værkstederne denne aften.
Fra Kenneth P. har jeg modtaget dette link fra Osbanen i Norge. De har nu en station, 70 meter bane, en vognhal med en vogn og et lokomotiv. Man skal jo starte et sted… Det er til gengæld en meget fin vogn. Se deres beretning om bygning af vognhal og se tegningerne af deres vogn her:
lørdag den 28. januar 2012
Nyt fra Bafd d. 28-1-2012
Dagen startede med afholdelse af de årlig aktivmøder i Bane- og Bygningsafdelingen. Ca. 10 fremmødte fik diskuteret årets arbejdsprogram, som senere skal endeligt vedtages på generalforsamlingen i marts måned. Efter et veloverstået møde drog en del af os ned på Brandhøj og fortsatte arbejdet på vognhallen.
Finn og Arne brugte resten af dagen på at montere inddækning omkring to af dørene i vognhallen. Til dette har vi indkøbt noget 5 mm galvaniseret faldstål, så det ruster i det mindste ikke væk de første par år.
Claus, Henrik og jeg samlede lasker, underlagsplader, spiger mv. sammen fra forskellige steder på Brandhøj og fik dem lagt på paller i pallereolen. I løbet af eftermiddagen kom Carsten tilbage med et læs motorblokke og andre reservedele til Frichs motorer af den type som sidder i M25. Reservedelene er overtaget fra Nordsjællands Veterantog, men stammer oprindeligt fra et par Scandia skinnerbusser.
Lastbilen blev tømt og vi fik klargjort pallerne til at blive placeret i pallereolen. Desværre løb batteriet til pallestableren tør for strøm, så pallerne blev efterladt på betongulvet, og batteriet sat til solcelleopladeren. Så må vi blot håbe at solen skinner lidt i den næste uges tid.
Næste lørdag arbejdes der enten videre med etablering af skydebrograven eller læsning af gamle sveller til bortkørsel.

| Læsning af lasker |
| Aflæsning af Frichs motordele |
| Montage af inddækninger ved døren |
onsdag den 25. januar 2012
Mafd.nyt 23/1-12'
Mandag den 23 januar 2012
Ole og Bo kom et godt stykke på vej med drejning af nyt konisk indsatsstykke, der skal loddes i, som kompensation for det slidte tregangshane-hul.

Jan & Per Børge fik udbedret motorrumsbelysningen på M24.
På sneploven fremstillede Carsten og jeg bøjle til befæstelse for plov-ramme på travers.
7 fremmødte på gården.
/
LLZ
lørdag den 21. januar 2012
Nyt fra Bafd 21-1-2012
Dagens arbejde ved vognhallen på Brandhøj st. bestod i sætning af den ene side til skydebrograven. Den opbygges af perronelementer som vejer op mod 400 kg pr. stk. Kenneth, Finn og jeg arbejdede med dette mens Lars og Peder fortsatte opsætning af pallereoler. Der blev også lejlighed til at afprøve et par af de skovle, som er blevet bygget om, så de passer til det nymonterede hurtigskifte på minigraveren. Til stor glæde for gravemesteren behøver man nu ikke at forlade maskinen for at skifte skovl.
Husk afdelingsmøder i bane og bygningsafdelingen på lørdag.
Steffen
Husk afdelingsmøder i bane og bygningsafdelingen på lørdag.
Steffen
| Udgravning til perronelementer ved skydebrograv |
| Ombygning af stiger til pallereol |
| Tilfyldning med noget meget tørt grus |
mandag den 16. januar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #02-12 09/01:
På sneploven skal der nu fremstilles resten af delene til løfteanordningen og det fortsatte Carsten med denne aften. Jan fik monteret en ny startmotor på slagleklipperen m.m. Ole og Lars fik målt op til en ny tregangshane til Da7´s vandstandsglas, da den gamle fra 1921 ikke kan genoprettes yderligere. Jeg fortsatte på loftet med at rydde op i gamle dele, samt mængder af skruer og bolte.
Vi fik også fejret at Mikkel har rundet de 24 vintre. 8 mand på værkstederne denne aften.
Ingen fotos.
Etiketter:
Da7,
slagleklipper,
sneplov,
Værkstedet
lørdag den 14. januar 2012
Nyt fra Bafd 14-1-2012
Dagens arbejde bestod i at hente yderliger perronelementer til den skydebrograv, der skal etableres i vognhallen på Brandhøj. Sideløbende med dette fik vi påbegyndt indsamling af diverse spormaterialer, som med tiden skal bringes under tag. Det blev til en palle lasker til 27 kg skinner samt en palle spiger, som blev anbragt i pallereolen i vognhallen. Storebæltvognen er meget anvendelig til dette formål, da den har stor lasteplads og vi kan løfte pallerne direkte af vognen med pallestableren. I løbet af dagen kom der også 4 paller reservedele til Frichs motorer (M25), som også blev anbragt i pallereolen.
I januar-februar måned skal der holdes aktivmøder i afdelingerne. Derfor holdes der følgende møder;
Baneafdelingen, 28-1-2012 kl. 10 på Hedehusgaarden
Bygningsafdelingen, 28-1-2012 kl. 11 på Hedehusgaarden
Vel mødt

| Læsning af perronstøvle til skydebrograven |
| Et læs blandet gods |
mandag den 9. januar 2012
Nyt fra maskinafdelingen #02-12 09/01:
Carsten har nu fremstillet det meste til en løfteanordning af sneplovens snude og fik denne aften fremstillet de 4 ophæng til rullerne. Den store boremaskine løste opgaven med at bore 56 mm huller. Sven er ved at dreje nye aksler, der passer til en ændret konstruktion. Per fik arbejdet på slagleklipperens ledninger og sorteret i fjedersamlingen. Lars og Ole fik sammen med Peder repareret en utæthed på hydraulikken til gravemaskinen.
Arne og redacteuren med "hårtørrer" og "krøllejern"
Hvordan får man mon rettet en sådan fornøjet "javertus" ud igen?!
Etiketter:
slagleklipper,
sneplov,
vognbygning
Abonner på:
Kommentarer (Atom)