|
Billetkøen gik langt ned mod vejen, men alle fik en plads |
Dagens vejr indbyder til en togtur. Sådan må mange
have tænkt denne dejlige, men let overskyede morgen. Så før billetsalget åbnede
og til 10 minutter efter første tog skulle have fløjtet afgang, stod der en
lang kø. Alle, der ville med motortoget, kom dog med til sidst og vi fik
fløjtet afgang. Resten af dagen fortsatte med travlhed foran billetlugen og næsten
alle tog blev kørt med gæster i alle kupeer. Dog med ledige pladser, da vi af
hensyn til retningslinjerne kun har folk fra samme rejseselskab i samme kupe.
Det sindrige reservationssystem sørger for, at der også er pladser til
hjemturen fra Fem Ege. Så på den vis gik logistikken op i en højere enhed og
bortset fra de få, der måtte gå forgæves, så tror jeg alle havde en rigtig
dejlig dag med toget. Hele dagen fortsatte vejret med at være behagelig
overskyet, med lette solstrejf og en let, forfriskende brise. Køerne på Sletten
holdt sig hele dagen tæt på banen og hilste pænt på togets gæster. Billederne
fortæller resten /Leif
|
Køerne og den flotte tyr hilste pænt på vore gæster |
|
to fyldte tog møder hinanden på Brandhøj |
|
Sidste damptog vender hjemad |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.