Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 12. januar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #02-15 12/01:

Gang i det elektriske på to lokomotiver...

I sidste nyt meldte jeg det røde lys på M45 klar, men det nye lampebeslag sad ikke helt så godt, så derfor fremstillede Bjarne og Carsten et nyt, som jeg fik grundet og malet. Så kan Per få monteret ledningerne snart. Carsten fik også monteret et nyt batteri.















M35 fra Grundfør teglværk, ukendt byggeår men nok i 40érne.
 Sporvidde 600 mm. Det vejer 4 tons uden jord :-)
og har en 2 cyl. DEUTZ F2M417 vandkølet diesel på 35 hk.
Kom til HVB 1980 sammen med M12
M35 kom hjem fra den lave oplagsplads i lørdags for at blive grundig rengjort, hvilket viste sig meget tiltrængt; et historisk lerlag på 5-6 centimeter - iblandet mos, olie, glasskår, aviser og meget mere blev skovlet ud af Mads og mig. 6-7 spandfulde kom over i bunken med miljøaffald… Vi fik også skubbet førerhuset på plads. Der er ikke længere noget vinkeljern til at holde pladerne på rette plads. Trods det, så kan motoren let tørnes og hjulene dreje rundt. Vi blev dog ikke helt færdige denne aften. Kæden skal skæres, bremsen løsnes og det hele støvsuges inden lokomotivet kan slutte sig til de andre under taget i hallen på Brandhøj. 
Motorlågen var svejset på og skulle af med hårde midler.

Afrenset førerrumsgulv i M35. Kædekassen ligger i hjørnet

En hel række lokomotiver


Sidste hjul får presset akselstumpen ud.
















































På M30 fortsatte Jan med installation af en fast lader og Lars fik de sidste akselstykker presset ud af de små hjul. Poul og Carsten fik også set på opgaven med en prøvestart af M24 reservemotor som aftalt på Mafd-mødet sidste gang. 7 mand på værkstedet denne blæsende og regnvåde aften.

søndag den 11. januar 2015

Nyt fra Bafd 10-1-2015

To storme rasede henover Danmark i weekenden og vi valgte selvfølgelig at arbejde, mens den ene passerede landet med regn, sol og hagl i en afvekslende blanding. Dagens opgave bestod i fortsat materielflytning på Brandhøj.

Først blev Skævinge lokomotivet M33 genforenet med det ene hjulsæt og placeret på 785 mm sporene. Efter at have kigget lidt på hjulsættet fandt vi ud af, at det har en meget stor lighed med de hjulsæt der findes under Nymølle lokomotiver, selvom resten af lokomotivet ikke ligner et Nymølle produkt.

Lars og Mikkel havde i mellemtiden hentet den gamle kedel til Da7, der siden 2002 har været hensat i rangerhovedet på Hedehusgården. Den blev placeret på en stor tipvognsunderdel fra Kähler i Korsør og rullet ind i hallen.

Den lave oplagsplads var i ugens løb blevet endnu mere vandlidende, men der er heldigvis en god sandbund under mudderet, så det lykkedes at få løftet Pedershaab lokomotivet M32 op på deplorider og transporteret det ind i hallen. Vi fik skovlet en trillebør jord ud af det, løsnet bremsen og fjernet kæderne, hvorefter det kunne sporsættes på 600 mm spor og rulle, sandsynligvis for første gang siden 1959.

Til slut fik vi læsset Kastrup lokomotivet M35 på deplorider og transporteret det til Hedehusgården, hvor det vil blive afrenset, så det kan henstilles. Trods knapt 30 år på vores oplagsplads og sandsynligvis yderligere ca. 10 års henstilling på Grundfør teglværk kan hjulene på dette også bevæges ligesom motoren kan tørnes.

Efter dagens indsats har vi kun 4 lokomotiver stående udendørs, hvoraf M35 forventes anbragt i vognhallen meget snart. Claus har leveret dagens billeder.

Steffen

M33 på skydebroen klar til at rulles på plads. M21 ses til venstre.


Den gamle kedel til Da7 er ankommet til Brandhøj


M32 løftes fri af mudderet. I forgrunden ses en del af et fører-
hus, der oprindeligt har siddet på et Nymølle lokomotiv nr. 18

I ly for regnen løsnes bremsetrækket på M32

Nyt fra Mafd 10-1-2015

Peter har sendt følgende beretning fra lørdagens arbejder i maskinafdelingen.

"
Carsten og jeg startede med at bore et hul til palen som skal forbinde håndtaget med låsen og i løbet af dagen blev døren monteret og førerhuset til M15 prøvet på undervognen. 

Ind i mellem når Carsten ikke havde brug for hjælp, lavede Bo og jeg Vildmose-lokomotivet. Bo fik slebet af sølerne og tappene på hjulene. Jeg fik afmonteret den bagerste fjeder og fik slebet malerester af omkring hvor fjederen havde siddet og i resten af hullet, hvor også askekasse normalt sidder monteret. Derudover var tiden også dertil, at jeg lige fik slebet tappene som balancefjederen vipper omkring. 

Mogens var forbi og fik skiftet dækket på sækkevognen, der var sprunget efter en tung transport sidste år.

Carsten og jeg sluttede lige dagen af med at få ryddet op og fejet gulvet, som var meget beskidt.

/ Peter

  

Førerhuset klar til at blive kørt til sandblæsning.
En stolt mand fremviser sit resultat.
 Balancefjeders tappe (den bagerste fjerder) er slebet og klar til at blive bundet ind og derefter renset og malet.

Rummet hvor balancefjerden og askekassen sidder er slebet ned og klar til grunder.

mandag den 5. januar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #01-15 05/01:

Så kom vi godt i gang med det nye år 2015. Det bliver jo spændende hvad vi kommer til at opleve på værkstederne i løbet af året. En oversigt over årets gang 2014 kommer i næste udgave af Tipvognen - før det bliver bragt her.

Peter skriver om lørdagens arbejder:
Så blev der lige tid til at berette om hvad der skete i lørdags.
Bo og jeg fik drejet styrene til bøjlen færdig og fik ved hjælp af pressen sat dem i hullerne og koldnittet og slebet hovederne væk så fjedrene ikke står på dem. I mellemtiden kom Carsten og Jørgen med en motor som de havde hentet og den blev læsset af med den gule gravemaskine. Resten af dagen blev brugt på oprydning i og uden for værkstedet. /Peter

Denne årets første mandag aften på værkstedet blev en gang gode, blandede bolsjer:
Endnu en lille reparation af en utæthed på et olierør på M24 blev foretaget. En tætte-ring blev udskiftet, så nu satses der på at det forbliver tæt.

På Jenbacheren M45 blev der monteret nye røde lygter til erstatning for de gamle, defekte. SÅ nu er det et reglementeret lokomotiv, der lovligt kan begive sig ud på de mørke skinner og køre med det rette lys i begge kørselsretninger.

- og rødt lys til den anden ende


M45 med rødt lys under den nye lygte

Nogle specielle hjulenheder vi har arvet, fik vi adskilt, så rullelejerne kan bruges til renovering af tipvogne og hjulene til fx en lille specialvogn. Det krævede dog at vi fik presset nogle korte akselstykker ud. Det blev forsøgt med 40 tons i pressen og under tilførsel af megen varme. Alligevel lykkedes det dog kun for de to af hjulene, så de to andre hjul fik akslen drejet ud i drejebænken.
Aksel forsøges presset ud
Her med varme og 40 tons tryk
- så må skidtet drejes ud!








På M30 blev der skiftet batteri og designet hvordan lader og ladestik til fremmednet skal placeres.



På de afrensede hjulsæt fra No 3 Vildmosen fik vi malet de halve med en frisk omgang rød og den nyrenoverede bøjle til akselophæng blev sandblæst, grundet og fik en første omgang sort. Der blev også arbejdet lidt på døren til M15. Sådan nåede vi vidt omkring de mange forskellige opgaver, der er på værkstedet. 8 mand var i gang på værkstedet denne aften!

Hjulsæt fra No 3 males op med lokomotivrød



Sandblæsning af den nyrenoverede bøjle
Grundet og nymalet

lørdag den 3. januar 2015

Nyt fra Bafd 3-1-2015

2015 startede med to arbejdsdage i træk i Baneafdelingen, både fredag og lørdag. Fredag var det kun et lille hold på 3 mand, der udførte opgaver som et led i materielflytningen på Brandhøj. De store Nymølle tipvogne, der blev hentet ind i vognhallen for en uge siden, var nu tøet så meget op, at gamle blade, kompost og grus kunne graves ud af dem, så vognkassen kunne rengøres. Efter et par timer var alle rengjorte og vi brugte resten af dagen med at rydde op i hallen og lægge løse hjul på plads i pallereolen.

Lørdag fortsatte et større hold med materielflytningen. Det næsten forårsagtige januar vejr hævede arbejdsiveren og vi fik flyttet en mængde materiel. Ca. 30 aksler med hjul i 785 mm sporvidde blev hentet op fra den lave oplagsplads og placeret i kasserne på Nymølle tipvognene, så vi har et godt overblik over, hvad vi har liggende. Lokomotivet fra Skævinge lergrav M33 (fabrikat ukendt) blev hentet op fra de fugtige omgivelser og transporteret op til vognhallen, hvor det blev afrenset for jord og løse rustskaller.

2 kassetipvogne i sporvidden 750 mm fra H.Hoffmann & Sønner blev ligeledes hentet frem, rengjort samt placeret i vognhallen. M35 (Kastrup Maskinfabrik) og M32 (Pedershaab) blev også løftet fri af den våde oplagsplads og placeret langs med sporet, så de kan flyttes næste lørdag. Endelig fik et hold frigjort vores trævogne fra Fakse Kalkbrud for træer, så de også kan flytte indendørs i nær fremtid.

Steffen




Jeg havde fornøjelsen af at deltage i lørdagens arbejder og fik taget et par supplerende fotos, som du kan se her:
mvh Leif
Nymølle tipvogne tømmes for gamle blade, buske og kompost

Et pænt lille tog, men med afvigende sporvidder. Vognene er 785 mm.

Kasse tipvogne fra Hoffmann på vej mod hallen


M33 er fundet frem og er renset samt har fået løsnet bremserne.


Et Hofmann vogn sporsættes. Med lidt justeringer kan 750 mm materiel godt
køre på 785 mm spor.

søndag den 28. december 2014

Nyt fra Bafd 27-12-2014

Ovenpå et par juledage var der atter aktivitet i Baneafdelingen. Sneen havde dækket Hedeland med et tyndt lag og solen skinnede fra en skyfri himmel. Perfekt vejr til materielflytning på Brandhøj.
Dagens første opgave var aflæsning af Simplex lokomotivet M16, som Salta gravemaskinen med et snuptag løftede ned fra deploriderne, hvorefter vi kunne skubbe lokomotivet på plads.
En stor del af dagen brugte vi på at flytte 4 store tipvogne (785 mm) fra Nymølle efter først at have savet dem fri af træerne. De har nemlig stået det samme sted i 30 år og var derfor omkranset af nogle tykke træer.
Derefter kom turen til M38, der er et hjemmebygget lokomotiv fra Torneværket på Bornholm og som ligeledes stået på Brandhøj i 30 år. Det blev også flyttet med gravemaskinen og efter at transmissionskæderne var blevet skåret over kunne det rulles på plads i hallen.
Dagen sluttede med aflæsning af nogle hjul fra Hedehusgården, hvorefter vi indtog en sen eftermiddagskaffe og kørte hjem i mørket. Materielflytningen fortsættes på lørdag.

Med denne lille beretning ønskes bloglæserne et godt nytår og tak for interessen i 2014.
Steffen
M16 på skydebroen i vognhallen (CN)
M38 afventer flytningen til vognhallen

Træerne stod tæt op ad de store tipvogne

En tipvogn er skåret fri af træerne og er ved at blive tømt inden flytningen


En stenvogn blev også flyttet. I forgrunden er M38 sporsat

Kolonnen af 785 mm Nymølle tipvogne. De rummer hver ca. 3 m3. 



Transmissionskæderne skæres over så M38 kan rulle.

søndag den 21. december 2014

Nyt fra Bafd 20-12-2014

Juletogene har præget banen de sidste 3 uger, og der har derfor ikke været de store aktiviteter i Baneafdelingen. For 2 uger siden blev sporskifter med tilhørende låse smurt, så de var klar til trafikken. Desuden fik vi repareret noget værktøj.

I lørdags var det imidlertid muligt at samle et lidt større hold, så vi drog ned på Brandhøj inden første juletog afgik. Gennem de sidste par måneder er der blevet transporteret en del 785 mm materiel ned til hallen og dagens opgave gik på at omplacere dette, så det er placeret i de rette spor og pladsen i hallen udnyttes optimalt.
Vi fik flyttet rundt på materiellet med talje, brækjern og en større kraftindsats, kun afbrudt af en improviseret julefrokost i banevognen mens regnen trommede på taget og juletogene kørte forbi. Efter middag fik vi adskilt stoppemaskinen, der skal have en mindre reparation.

Dagens sidste indsats blev transport ind i hallen af to store 785 mm tipvogne, én fra Fakse Kalkbrud og en fra Nymølle. Dette arbejde fortsætter formentlig allerede på næste lørdag.

Steffen

Banetoget på vej mod Brandhøj mens dagens første juletog oprangeres

M20 på skydebroen i hallen på Brandhøj.
Lokomotiverne er placeret efter planen på 785 m sporene

Bremsetipvogn fra Fakse Kalkbrud på vej ind i hallen

Ikke et af dagens juletog, men et godt fyldt tog 14 dage tidligere.



tirsdag den 16. december 2014

Juletog 13/12-14:



Med et voldsomt stormvejr dagen før, der både gave forhøjet vandstand ved Vestkysten, lukkede Øreesundsbroen og gav forsinkelser i lufthavnene, så vidste vi ikke helt, hvad lørdagen ville byde på. Men heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side både lørdag og søndag, hvilket tydeligt kunne mærkes på passagerantallet. Lørdagen gik godt og søndagen gik RIGTIG godt med flere helt fyldte tog. Det giver både glade smil hos gæster, spejdere og hos os i HVB. Lørdag havde jeg fornøjelsen af togførertjansen på damptoget og fik taget lidt fotos. Nu håber vi at næste og sidste køreweekend før juleaften bliver med lige så dejligt vejr og med endnu flere gæster. Billederne taler vist for sig selv…

M24 henter sine vogne. En ekstra blev koblet på i dagens anledning.

M24 klar til første afgang

Motortoget på vej ud til juletræerne

Juletræerne er læsset og damptoget er snart klar til afgang

De søde spejdernisser deler ud af pebernødderne

- og alle må få :-)

masser af flotte juletræer på vej hjem

- og nogen vil gerne passe godt på deres træ :-)

Glade julerejsende. Skibakken i baggrunden mangler dog noget sne.

Høj, smuk decemberhimmel

Træet er sikret. Julen er hjemme.

Da7 venter på M24 på Brandhøj.

mandag den 15. december 2014

Nyt fra maskinafdelingen #48-14 15/12:


Så nåede vi til årets sidste udgave af ” Nyt fra maskinafdelingen”  da næste gang er afsat til Julehygge i Damp á og så er der ikke mange flere mandage, hvor Redacteuren kommer i indeværende år…

Jeg fik denne aften renset og grundet de småskader, der var på hjulsættene fra No 3, så de kan få en ny omgang rød. Jan og Bjarne fik repareret en mindre utæthed ved oliefilteret på M24, der åbenbart er opstået fordi olierøret blev tæt i sidste uge. Der blev monteret to nye pakninger, så satser vi på det nu er helt tæt. Per arbejdede med reparation af slutlygte og Lars drejede en specialbolt til ?M24. Per og jeg kiggede også på radioen i Da7. Der skal nok trækkes et nyt kabel. Der var nu også tid til at hygge og glæde sig over en vældig velbesøgt weekend. Det fine vejr havde trukket mange gæster, så der endda var enkelte gæster, der måtte vente på næste tog. 7 mand på Gården denne aften.

Husk: 
Traditionen tro vil der være juleafslutning i “Damp Af” mandag den 22. december 2014 kl. 19.00. Af hensyn til indkøb bedes du tilmelde dig senest fredag den 19. december.
Evt. billeder/DVD-er, der kan underholde de fremmødte, må gerne medbringes.

mvh Bestyrelsen

M24: oliestænk fra det lille kobberrør til oliefilteret

Spættede hjulsæt til No3

Lars fræser bolthovedet