Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 10. november 2014

Nyt fra maskinafdelingen #43-14 10/11:


Onsdag blev M19 kørt til Brandhøj og lørdag fik Carsten, Bo og Peter løftet M20 op på deploriderne, bagefter fortsatte arbejdet med lejer og aksler på No3. 
Denne aften fik jeg så afrenset M20 grundigt, hvorefter den kom over graven og Carsten fik smurt kæderne og løsnet bremserne, samt tømt dieseltanken. På trods af megen rust i de ydre plader efter 34 år ude i al slags vejr, så fremstår førerhuset og underliggende dele i god stand, såvel som motoren heller ikke ser værst ud. 
Carsten fortalte at lokomotivet er hjemmebygget hos entreprenørfirmaet Carl Nielsen, Odense, sidst i fyrrene. Designet er inspireret af Pedershaab og hjulsættene er fra et udrangeret Krauss damplokomotiv. Motoren er af den type man anvendte i Londons dobbeltdækkere, en AEC vandkølet diesel på 100 hk. Bemærk placering af gearskiftet. Det sidder ud for buschaufførens plads, men er stangstyret bagud. Ovenfra kommer så styringen fra førerhuset og går fremad…
Bussemandens gearstang styrer skiftet bagude, men nu via den øvre styrestang fra førerhuset.
Bemærk den flotte køler hvor bussens motorhus har været skruet direkte på. 


M20 har kørt i brunkulslejerne ved Fasterholt som No 3 indtil 1957, samt senere ved udgravningen af det tredje havnebassin i Odense. Lokomotivet kom sammen med M19 til HVB i 1980. Dengang var den stadig køreklar...

Jeg var mest udendørs, så der mangler fuld status. Carsten fik vist døren færdig på M15. Der var 6 mand forbi Gaarden denne aften. 

M20: Mos og rust

Sidepladerne afmonteret afslører de rustne profiler

Kæderne er i langt bedre stand end på M19. Nysmurte.

M20 i afrenset stand, klar til transporten til Brandhøj

Det ydmyge førerrum...
Claus N. Skriver:
Dejligt at M 20 nu også er kommet igennem klargøringsproceduren. Jeg har for snart en del år siden bygget M 20's søstermaskine i 1:35. Siden artiklen blev skrevet har den fået dekoder og den var med på Spor 1-messen i 2012. Du kan se artiklen om Nystrup Grus nr. 8 her: http://www.mj-blog.dk/2008/03/lokomotivbygning-nystrup-grus-nr-8/

Mvh Claus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.