Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

fredag den 30. oktober 2020

Nye sveller leveret

Efter at have opbrugt stort set alle tilbageværende sveller i lørdags, ventede vi med længsel på besked fra leverandøren om, hvornår vores leverance af nye sveller ville ankomme. Beskeden kom aldrig, men det gjorde svellerne! Helt uden varsel skulle vi nu håndtere en lastvogn fuld af sveller. Det lykkedes ved godt samarbejde med den lidt pinligt berørte leverandør, en banechef med mange års erfaring med logistikstyring via telefon og Steen, der med stor energi og fleksibilitet trådte til med kort varsel.

Hovedparten af svellerne er læsset på deplorider og klar til transport til sidespor rundt om på banen, mens et par bundter endnu venter på et sæt ledige deplorider. En fjollet historie, der alligevel endte godt.

Svellerne er læsset af lastbilen, der transporterede dem til Hedehusene fra Sverige. De fylder godt i landskabet! Foto: Steen Larsen.

En lastvognskran er ankommet og nu læsses svellerne på deplorider. Foto: Steen Larsen.

Så er der læsset! Både kranfører og HVB kan være tilfredse. Læsningen tog en time. Foto: Steen Larsen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.