Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

tirsdag den 7. januar 2025

Nyt fra maskinafdelingen #01-25 06/01:

 

Godt Nytår! Så kom vi i gang med det nye år 2025!

De fleste havde holdt fortjent fri i juledagene, så vi skulle da lige drikke en kop kaffe og høre lidt fra de 11 fremmødte, hvorledes ankomsten til 2025 var forløbet. Efter det fordelte vi os lidt rundt på værkstederne, men det blev mest til lidt juleoprydning og forberedelser af de kommende opgaver i både bygningsafdeling og maskinafdeling. Det regnede og trak op til storm, så det var hyggeligere oppe i Damp á… 

Onsdag er der planer for taglægning af den lille remise. Vi håber vinden er stilnet lidt af!

For dem, der ikke lige fik set omtalen af efterårets træf i december-nummeret af Jernbanen er her en mulighed.


/Leif

mandag den 6. januar 2025

Nyt fra Bafd 04-01-2025

Lørdag var et stort hold mødt frem til arbejdet i Bafd, så vi delte os i to hold for at få mest ud af dagen. Det ene hold bestående af Claus B, Kenneth, Rasmus og Steffen kørte til Brandhøj, hvor dagen blev brugt på opfyldning bag ved de perronforkanter, som vi havde monteret i løbet af juleferien. I alt ca. 17 tipvogne med fyld fra den oprindelige udgravning til vognhallen på Brandhøj blev håndteret i løbet af dagen. Efterfølgende kunne vores sikkerhedsansvarlige Peter Hein sende en ansøgning til Trafikstyrelsen om ibrugtagning af det forlængede perronanlæg, og denne blev godkendt i dag (mandag). Effektiv sagsbehandling, som vi sætter meget stor pris på.

Det andet hold bestod af Søren, Peter og Steen. De fik arbejdet videre med fladvognen RF479, hvor der bl.a. blev monteret sikkerhedskæder, bremse og påført litrering. Der blev også tid til at hænge den sidste lamperække op ved eftersynsgraven.

Steffen

Der læsses fyld bag ved vognhallen

En til formålet udviklet slidske viste sig ganske effektivt, og tømning
af tipvognene kunne gøres uden det store manuelle arbejde,

Vintersolen kiggede frem over det snedækkede landskab

Rasmus har gennem lang tid lagt en stor indsats i at beskære
de mange træer på arealet ved Brandhøj. En tipvogn med brænde
bliver kørt på lager i vognhallen (RBJ)

Der er fyldt op bag ved perronforlængelsen. Efterfølgende skal
det rettes lidt til og de værste sten fjernes (RBJ)

Den oprindelige litrering på fladvognen er genskabt (PH)

RF479 er rullet ud af værkstedet (PH)

Den sidste lamperække ved eftersynsgraven monteres (PH)