Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 12. december 2020

Nyt fra bafd. 12-12-2020

Med en bemanding på tre mand, var det mindre opgaver, der denne lørdag stop på programmet. Den slags opgaver har vi heldigvis også masser af! Vejret var gråt og overskyet som hele den forgange uge. Med Steffen og Claus i M 12 og Steen i Land Rover var første indsats ved overkørslen syd for Sølund. Vi supplerede belægningen omkring skinnerne, så cyklister lettere kommer over sporet. Et arbejde, som skal udføres med jævne mellemrum fordi trafikken slider på belægningen.
 

Overkørslen syd for Sølund får ny belægning. Mens Steen samler redskaber, fejer Steffen skinnerne.

Næste stop blev Brandhøj, hvor vi både hentede og afleverede dele til lagret i opbevaringshallen. Vi fik desuden omplaceret nogle oplagrede sveller, så der bliver bedre plads til at manøvrere med hjulkøretøjer foran hallen. Vi fik hentet flishuggeren ud af hallen og koblet på Land Roveren. Derefter gik turen tilbage til Hedehusgården, hvor frokosten blev indtaget i banevognen sammen med Hans, der havde brugt formiddagen på at fjerne nedfaldne blade fra stationsarealet.

En del af vores redskaber er blevet forsynet med gule markeringer. Det gør dem lettere at se, når vi er ude på banestrækningen.

Vores hjemmedesignede borelærer til forboring af sveller er også blevet malet. Lærerne har vi i en udgave til 22 og 24 kg/m skinner.

Efter frokosten ryddede vi buskadset bag kiosken på Hedehusgård Station. En del af det nedskårne materiale skar vi op til brænde, resten kørte vi igennem flismaskinen. Der er arbejde på banen igen lørdag, hvor vi afhængig af det fremmødte mandskab igen kaster os over nye opgaver.

Vores omfattende lager i opbevaringshallen blev suppleret med nye dele til overkørselsanlæg. Det er godt at være velforsynet.

Buskadset bag kiosken forvandles til flis i løbet af nul komma nul.

mandag den 7. december 2020

Nyt fra maskinafdelingen #39-20 9-23-30/11+ 7/12:

 

No3, Vildmosen og Sukkergris må lige udenfor, mens M30 får sat motorhus på igen.
Her er M30 på vej under kranen. (Lørdag 5/12)

Det er nok ikke sket før for Redacteuren, men så var der lige en lang skrivepause. Der simpelthen har måtte passe sin ”lønnede bibeskæftigelse” m.m.…

Opsamlingen fokuserer på M30, som har været den primære opgave på værkstedet i perioden, selvom der også er arbejdet rundt i andre hjørner af Gården.

Efter en vellykket prøvestart af motoren, så har der været arbejdet hårdt med at få trukket et helt nyt ledningsnet rundt i motorrummet. De forskellige følere og instrumenter er blevet trimmet, men ikke alle fungerer endnu. Temperaturføleren skal nok skiftes og der er blevet arbejdet med forbindelser til relæer og lys, som nu ser ud til at fungere. Et kraftigere kabel til startrelæet er trukket og efterhånden er der fint lys i alle kontrollamper. Motorhuset er genmonteret og alle de indvendige enheder som brændstoftank, luftfiltre mv. er skruet på igen. Lågerne trænger til nye håndtag. De gamle var temmelig bøjede og det viste sig at de var fremstillet af kobberrør. Meget passende, da M30 oprindelig arbejdede på et tysk kobberanlæg og der trak de varme digler ud af smelteovnene. Nu fremstiller Kjeld dem i jern i stedet. Og så har jeg fået emner, der skal males. Herligt. Det går fremad med M30!

Fotos er ikke lige i datoorden. Måske en anden dag...


Der trækkes nyt kabel til startrelæ.

Fremstilling af nye håndtag igang

Malerpenslen er kommet frem igen!

Det gamle lågehåndtag i blødt kobberrør og starten på de nye

Der er mange øjne på temperaturføleren og den mulig årsag til fejl. Den er nok bare brændt af...

et omfattende kablingsdiagram følges

midlertidig udstødning til test

nyt beslag til at holde en returfjeder til gastrækket

Der trækkes kabler