
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
søndag den 30. august 2015
Billedserie fra tipvognsarrangementet 30/8-15 - opdateret med links!
Efter en fin plandag, hvor vi samtidig afviklede et arrangement, hvor vi fremviste et par af vores mindre lokomotiver i deres rette element sammen med en række læssede tipvogne. Jeg havde fornøjelsen både at være arbejdsmand på første tur og efterfølgende jage de gode fotomuligheder. Vi havde held med vejret i forhold til udsigterne, for det holdt næsten tørt hele dagen. Klik på linket for at se udvalgte billeder fra dagen >>
Mon ikke også vi får flere, flotte fotos at se fra de andre smalsporede, der benyttede dagen til at finde gode fotosteder? :-) og flere, smukke ord om arrangementet fra Claus Nielsen, som sammen med trafikchefen havde planlagt denne fine dag
mvh Redacteuren
Links til Jernbanen.dk, hvor flere besøgende har lagt fine fotos op
Niels har lagt disse fotos op >>
Holger og Mortens fotos fra dagen >>
Claus Nielsens fotos fra dagen >>
- samt en fin historisk samling fra den gang der var rigtige tipvognstog i drift i grusgraven!
Etiketter:
IBK-arrangementer,
M2,
M45,
Plandag,
tipvogne
Nyt fra Bafd 29-8-2015
Lørdagen bød på mange forskelligt artede opgaver. Efter oprangering af banetoget på Hedehusgården var første stop Sølund st. Her blev det lokale sporskiftelåse smurt som et led i forberedelserne til søndagens tipvognsarrangement, ligesom vi fik smurt sporskifter.
Herefter kørte vi videre til Brandhøj, hvor vi efter lidt omrangering kunne klargøre selvsamme tipvognstog til transport til Hedehusgård.
Bo og Peter gik på jagt i vognhallen og fandt et par roevognsaksler, der kan bruges til at udveksle nogle af de mest slidte under vores personvognsmateriel. Vi andre gik i gang med ballastudkørsel på Sletten og fortsatte med det resten af dagen. Otto og jeg fordelte ballasten, Claus kørte med M12 og sidetømmevognen og Lars læssede ballasten på Brandhøj. Sideløbende med dette fik han sammen med Bo og Peter savet en del brænde og læsset det i tipvogne. Godt trætte vendte vi alle tilbage til Hedehusgården sidst på eftermiddagen, hvor dagen blev afsluttet med en gang græsslåning på perronområdet og foran vognhallen.
Steffen
![]() |
Opsmøring af sporskifter medførte også lidt efterspigring på den gammeldags facon. |
Herefter kørte vi videre til Brandhøj, hvor vi efter lidt omrangering kunne klargøre selvsamme tipvognstog til transport til Hedehusgård.
![]() |
Klargøring af tipvognskolonnen til søndagens arrangement. CN |
Bo og Peter gik på jagt i vognhallen og fandt et par roevognsaksler, der kan bruges til at udveksle nogle af de mest slidte under vores personvognsmateriel. Vi andre gik i gang med ballastudkørsel på Sletten og fortsatte med det resten af dagen. Otto og jeg fordelte ballasten, Claus kørte med M12 og sidetømmevognen og Lars læssede ballasten på Brandhøj. Sideløbende med dette fik han sammen med Bo og Peter savet en del brænde og læsset det i tipvogne. Godt trætte vendte vi alle tilbage til Hedehusgården sidst på eftermiddagen, hvor dagen blev afsluttet med en gang græsslåning på perronområdet og foran vognhallen.
Steffen
![]() |
Læsning af ballast. CN |
![]() |
Brændesavning på Brandhøj med Bo som savfører. CN |
![]() |
Et stemningsbillede fra efterballastering på Sletten. Der bliver knoklet i varmen med aflæsning og fordeling af ballast. LLZ |
onsdag den 26. august 2015
Tipvognstogskørsel 30/8: Fin artikel i Tuneposten
Klik på foto for større billede. |
Jeg fandt på nettet dette fine link til en billedserie fra sidste gang vi kørte et tipvognsarrangement. Det var for DJK i 2009. Den dag kørte vi jo med damp. På søndag bliver det med de små motorlokomotiver, der modsat de stille damplokomotiver har herlig meget lyd :-)
tirsdag den 25. august 2015
Nyt fra maskinafdelingen #29-15 24/08:
Første del af drejeskiven afrenset og grundet |
Benjamin og jeg
fik denne aften afrenset og grundet første, lille etape af drejeskiven og næste
mandag forventes materialerne til det nye dæk at være leveret. Den trænger!
Carsten og Mikkel fik monteret et manometer til fyldetrykket på M30, så dette
kan overvåges! Vi var 9 mand på Gården, men de øvrige holdt strategiske
planlægningsmøder for den samlede opgaveportefølje + afklarede strukturen for
driften af både vores bane og DSB´s J Som vanligt en hyggelig aften.
Fyldetryksmanometer i M30 monteret og testet |
lørdag den 22. august 2015
Nyt fra baneafdelingen 22. august
Fire mand tog afsted fra Hedehusgården for at udføre en række mindre opgaver langs banen. Udover et særtog med afgang fra Hedehusgården kl. 15.30 skulle vi også gøre plads til noget så sjældent som en tidskørsel på banen. Undervejs til opgaverne på Brandhøj grabbede vi et par buske op syd for Sølund. De var gravet op i løbet af ugen og skulle nu fjernes fra baneskråningen.
I toget medbragte vi tre tipvogne, der tømt for optændingstræ, skulle tilbage til Brandhøj. De to sattes tomme på plads, mens bremsetipvognen indrangeredes i den stamme tipvogne, der skal deltage i særkørslen søndag 30. august. Herefter suppleredes stenlasten i vognene og stammen sattes ind i opbevaringshallen, klar til brug.
På Hedehusgården var der lige tid til at stramme laskebolte og bl.a. sporene omkring værkstedsremisen blev gået grundigt igennem. At holdet lagde kræfterne i, vidnede en knækket fastnøgle om!
Claus
I toget medbragte vi tre tipvogne, der tømt for optændingstræ, skulle tilbage til Brandhøj. De to sattes tomme på plads, mens bremsetipvognen indrangeredes i den stamme tipvogne, der skal deltage i særkørslen søndag 30. august. Herefter suppleredes stenlasten i vognene og stammen sattes ind i opbevaringshallen, klar til brug.
M 40 med tipvogne under læsning foran opbevaringshallen. |
Under opholdet på Brandhøj udførte vi desuden mindre buskrydningsopgaver, ligesom det blev til lidt reparation på stoppemaskinen. Efter returnering til Hedehusgården, hvor vi spiste frokost, fortsattes med skinnebukning i kurven ovenfor rampen.
Imens afgik M 45 for en tidskørsel til Brandhøj st. Formålet var at fastslå om maskinen kunne holde den køreplan, der er udarbejdet for tipvognstogene til næste søndags tipvognssærkørsel.
M 45 er nået frem til Brandhøj st. efter at have tilbagelagt strækningen fra Hedehusgård st. på 11 minutter rent. |
Skinnebukning netop afsluttet og arbejdsstyrken pakker sammen. M 45 er tilbage fra testkørslen og banen skal nu frigøres til særtoget. |
Claus
onsdag den 19. august 2015
Tipvognstog på Hedelands Veteranbane
I mange år var tipvognstog et hverdagssyn i de grus- og
lergrave, der i dag er Hedeland. Nu om dage er det ikke mange steder,
man endnu kan se tipvognstog. Vi prøver 30. august at
genoplive den skramlen og piben som mange tipvognstog dagligt fyldte
Hedehusene og omegn med for mange år siden.
Tipvognstogene afgår fra Hedehusgård st. kl. 11.50, 14.05 og
16.05 og fra Rubjerg st. 12.55 og 15.10. Sidste afgang fra Hedehusgården befordrer tipvogne til Brandhøj og returnerer som tom maskine. Bemærk at tipvognstogene ikke medtager
passagerer. Find køreplan for persontog og billetpriser på http://www.ibk.dk/koreplan.htm
Søndag 30. august forsøger vi på HVB nemlig at skabe en anderledes oplevelse for vores passagerer. Vi kører som lidt af et forsøg tipvognstog mellem Hedehusgård og Rubjerg sideløbende med afviklingen af den normale togdrift. Passagerne kan se tipvognstoget fra deres plads i toget eller de kan stå af og se nærmere på både lokomotiv og tipvogne
på stationerne. På den måde kan de se, hvordan grustransport foregik i gamle dage.
Tipvognstog rangerer på sidesporene ved opbevaringshallen på Brandhøj station. |
Vi kører ikke med trætipvogne 30. august! Vores trævogne er desværre ikke i en stand, der tillader det. |
Tipvognsstammen kommer til at bestå af jerntipvogne, der tidligere har kørt på Oldebjerg Teglværk. Her har M 12 hentet nogle af dem på udtrækssporet ved vognhallen på Hedehusgård st. |
Tipvognskørslen bruger vi desuden til at skabe opmærksomhed om vores sidste køredage. Vi har sendt pressemateriale til lokale medier, lagt info på forskellige Facebooksider, ligesom vi har forsøgt at få nævnt kørslen på diverse fora for jernbaneinteresserede, bl.a. MY1287 og jernbanen.dk. Løber kørslen af stablen uden problemer, kan det være, at vi i årene fremover kan lave et lignende arrangementer - formentlig placeret lidt tidligere på året for en bedre PR-effekt.
Claus
mandag den 17. august 2015
Nyt fra maskinafdelingen #28-15 17/08:
første del af dækket ryger i trillebøren |
De gamle bolte får en tur med skæreskiven |
Forhåbentlig forsvarlig opmærket arbejdsplads |
Jan skærer første indvendige plade til M15 |
Spændingen er stor! Vil den passe? |
Den passede perfekt! Godt arbejde |
M23 var
over skiven for at komme på værkstedet til et udvidet eftersyn, nu maskinen formodentlig
skal overtage driften for M24 resten af sæsonen. Gert og Carsten udførte den
opgave. Mikkel malede motorrum og motor på M15, mens Bjarne og Jan skar
beklædningsplade ud til førerrummet på træværkstedet. Den passede perfekt ved
første forsøg. En fin, men blæsende aften hvor 9 mand var på Gården.
mandag den 10. august 2015
Nyt fra maskinafdelingen #27-15 10/08:
Da7 får da sine 15 min. berømmelse :-) |
Hedeland Naturpark er i dag på 1500 ha, og er anlagt oven på gamle grusgrave fra 60’erne.Naturparken rummer også aktiviteter som veteranjernbane, minijernbane, vinmarker, ridebaner, motocrossbaner, skibakke og amfiteater.
M9 bugserer M12 til værkstedet under stor opmærksomhed |
Efter lørdagens hyggelig grill-aften og en rekordvelbesøgt køresøndag var der rigeligt at snakke om denne aften. Om det var årsagen til det fine fremmøde eller om det er fordi ferietiden er ved at være slut, kan man kun gisne om J Vi startede aftenen med at rydde det sidste op, for bl.a. borde og stole skulle lige bæres på plads. Undervejs dukker en stor gruppe fotografer op og vil da meget gerne se vores faciliteter. De var på fototur til Hedeland, så de fik da næsten mere end de kunne bede om: Porten til den lille remise med Da7 blev åbnet, så lokomotivet blev fotograferet fra alle tænkelige vinkler. Bagefter fik de rundvisning og fotomulighed i vognhallen og samtidig var der rangering med M9 og M12, samt M30 og Storebæltsvognen. M12 kunne ikke starte, grundet en gået sikring og skulle efterses for at finde en årsag. Storebæltsvognen blev brugt til at hente grill og bar. Vi må da håbe at der kommer nogle gode skud i kassen og at det samtidig vil give os lidt PR som en fin sideeffekt. Der blev også uddelt rigeligt med pamfletter, så de forhåbentlig kommer forbi med hele familien en dag…
Borde bugseres også på plads |
M12 efterses og sikringer skiftes |
M12 fik lov at stå med motoren i tomgang en
tid uden at sikringen gik, så man mener den er OK igen. Benjamin fik repareret endnu
et bræt på drejeskiven, som meget snart trænger til et helt nyt dæk! Jeg fik
malet endnu en sektion af godsvogn og skur og så måtte vi da også fejre at
Mikkel nu er godkendt som lokofører på Da7 J 11 mand sad på Løgnebænken denne dejlige
sommeraften!
Lidt livsforlængende maling på godsvogn |
Endnu en lap tilføjes patchwork-dækket på drejeskiven |
Etiketter:
drejeskiven,
Grill-aften,
IBK-arrangementer,
M 9,
M12,
M30,
Vognmaling
søndag den 9. august 2015
Reportage fra Grill-aften i IBK
Den
traditionsrige grill-aften blev afviklet i dejligt, dansk sommervejr – det holdt
tørt og solen tittede også ganske meget frem. Et hold morgenfriske medlemmer havde
tømt og fejet værkstedet og rangeret rundt på materiellet, samt hentet grill og
bar i vognhallen; et andet hold stod for indkøb, så alle de mange munde kunne
blive mættet. Snart kom flere til og vi fik båret stole og borde ned. Så blev
der dækket op og kort efter afgik kaffetoget med afgang 15.30. Kun de to
Meyer-kokke blev tilbage for at passe grillen! Vi andre kørte med toget,
trukket af M23, ud til Fem Ege. Her blev der serveret kaffe og kage i den
dejlige eftermiddagssol. Turen tilbage havde afgang lidt over 5 og på vejen
hjem så vi både råvildt, harer og fasaner. Det blev dog ikke det vi skulle
fortære. I stedet havde vores to stjernekokke skåret salat og store bøffer, som
nænsomt blev tilberedt på grillen. Alle mand blev sat til bords og efter
mætheden havde indfundet sig, kom de store grillpølser på banen. Kaffe, samt is
og guf til ungerne blev uddelt efterfølgende og 20.30 var der afgang med en
helt ny oprangering. M2 foran de to vogne og M12 bagerst for at sikre
tilstrækkelig bremsekraft. Det var dog slet ikke nødvendigt, men et fint tog,
der lidt lignede det i Mønsted gruberne J
På
Rubjerg kunne vi få opera at høre, men valgte dog at køre til broen for hurtigt
at besigtige det ”nye” trace, som forhåbentlig snart bliver skinnebelagt. Turen
gik hjem i tusmørke og kl. 22 ankom vi på Hhg og en del drog hjemad med
ungerne, mens andre lige fik afsluttet aftenen i fred og ro. En meget vellykket
dag med over 30 deltagere. Tak til Claus og Claus for planlægningen!
Etiketter:
Grill-aften,
IBK-arrangementer,
M12,
M2,
M23
onsdag den 5. august 2015
Fin HVB-omtale i Taastrup Avis
I serien 'Turist i egen by' bragte Taastrup Avis i sidste uge en helsides omtale af mulighederne for oplevelser i Hedeland. Naturligvis blev vores veteranbane nævnt og to billeder fra banen pryder artiklen.
Vi kan håbe at et par Taastrup-borgere bliver opmærksom på HVB og får lyst til en tur. De skal være mere end velkomne!
Vi kan håbe at et par Taastrup-borgere bliver opmærksom på HVB og får lyst til en tur. De skal være mere end velkomne!
tirsdag den 4. august 2015
HUSK! Grill-aften på lørdag 8/8!!
Husk at få dig og familien tilmeldt til årets grill-aften:
Kære aktive medlem
Den traditionelle grillaften
løber af stablen lørdag 8. august kl. 15.00. Fra Hedehusgården tager vi toget
til et kafferast langs banen, inden turen går tilbage til Hedehusgården og et
godt måltid mad. Som sædvanligt vil vi prøve at køre et aftentog, så Hedeland
kan opleves i mørke.
Tilmelding foregår enten på white
board'en i Damp'a eller ved at skrive til klubbens mail. Skriv hvor mange I
kommer. Frist for tilmelding er 7. august.
Som sædvanligt vil hjælp til det praktiske med
arrangementet blive påskønnet. Kan du bidrage med en god kage eller en lækker
salat så er dit bidrag i høj grad værdsat.
En minderig collage fra Grillaftenen i 2007, hvor vi ser på forløbet af den nye strækning til Vinterrasserne. I år begynder vi på skinnelægningen! |
Nyt fra maskinafdelingen #26-15 03/08:
M24 ude af stand til at køre ved egen kraft - igen... |
ØV! Så kollapsede
brændstofpumpen på M24 igen! Det kostede en aflyst tur og afhentning af toget
med M23 – og et endda på årets indtil videre travleste søndag.
Aftenstemning... |
Kølevand pisser ud. Man kan ikke få pumpen af uden at løsne et kølevandsrør, så hurtig handling er påkrævet. |
Akselstumpen fjernes fra pumpen |
Pumpe og aksel-ende delt i to. Kan vi få det sat sammen igen? |
Vi fik hentet M24 ind på værkstedet, så Bjarne, Jan og Carsten kunne få pumpen afmonteret og vurdere hvor slemt det står til… Resultatet indtil videre: En knækket aksel, hvor der tidligere har været tegn på svaghed. Håbet er, at vi endnu engang kan få en virkelig dygtig mand til at udbedre skaden – ellers kommer reservemotoren hurtigere i spil end vi havde forudset…
Godsvognen får en omgang med malerkosten |
Carsten og Anders fik desuden monteret en niveaumåler for hydraulikvæske på M30, som beskrevet i vedligeholdesvejledningen. Otto og jeg fik malet videre på godsvognen med svenskrød indtil spanden var tom og så fik sædet til M15 en omgang sort.
Der er ikke meget plads at arbejde på inde i M30´s motorrum... |
Niveaumåler til hydrauliktanken monteret! |
Gert foretog inspektion af vandbehandlingsanlægget og fyldte salt på og BigRas kom forbi med hvepsespray og fik færdigfjernet et stort bo i den lille remise. En ellers fin sommeraften med 8 mand forbi Gården.
Etiketter:
M24,
M24 reservemotor,
M30,
vandbehandling,
Vognmaling
mandag den 3. august 2015
Nyt fra Bafd 1-8-2015
Sommerferien er ved at være overstået for de fleste, så denne lørdag var der 7 fremmødte i Baneafdelingen. Dagen startede med et par opgaver på Hedehusgaarden. Vi fik slået græs omkring vognhallen samt ryddet krat ved kiosken, mens Kenneth reparerede den defekte hydraulikcylinder fra stoppemaskinen. Herefter kørte vi ud ad banen og slog græs, malede kilometersten, klippede træer og buske, smurte sporskifter og rettede skinnestød. På Sølund st. var der dog ikke meget arbejde at lave, da klubbens yngste medlem, Viggo, sammen med faderen allerede havde ryddet perronen for ukrudt. Flot indsats.
Steffen
Steffen
Jørgen demonstrerer at en sav let kan re-
vitaliseres ved at lægge tænderne ud. Den
virkede herefter perfekt og blev flittigt brugt.
|
![]() |
Otto sættes ind i kunsten at smøre sporskifter. |
![]() |
Et skinnestød siderettes med hydraulisk
skinnebukker
|
![]() |
Ved overkørslen km 1.8 blev der fjernet et større piletræ for at forbedre
oversigten. Her var håndsaven dog ikke tilstrækkelig.
|
![]() |
Peter slår perronen på Fem Ege station. |
Nyt fra Mafd.uge 31 + opsamling
Forrige onsdag fik onsdagsholdet førerhuset til M15 fint genforenet med undervognen, og samling derimellem behørigt beskyttet mod tæring af fugemasse.
Mandags blev tandhjul for hovedaksel til T1 udboret, til atter at antage cylindrisk form:
Test bestået. / Notgange tilgår..
På M30 monteredes i onsdags praktisk ratknop:
Vi ses til grillaften
/
LLZ
Mandags blev tandhjul for hovedaksel til T1 udboret, til atter at antage cylindrisk form:
Test bestået. / Notgange tilgår..
På M30 monteredes i onsdags praktisk ratknop:
Vi ses til grillaften
/
LLZ
onsdag den 29. juli 2015
Sommerferiehilsen fra Mønsted Kalkgruber
En lille collage fra familiens tur mandag til Mønsted Kalkgruber, der har fået denne fine 600 mm bane anlagt af Alan Keef for 4.5 mio. Banen åbnede for gæsterne august 2011 og er 550 meter lang med et fald på 6%. Lokomotivernes design er inspireret af den oprindelige banes Pedershaab lokomotiver, men er nu elektrisk batteridrevne med 22kW 80V jævnstrømsmotorer. Batterikapaciteten er beregnet til 25 ture ned i gruberne og retur indenfor en 8 timers periode. Begge lokomotiver er med til at drive toget på 4 12-sæders vogne frem.
Den oprindelige banes lokomotiver forsvandt ved kalkbrydningens ophør i 1956, men der ligger stadig sporrester og danner et autentisk miljø. Må man håbe at de får lagt lidt skinner oppe på rampen igen.
Et besøg her er altid spændende. hvis man både holder af tog og gammel industrimiljø!
Med venlig hilsen
Leif
Link til Mønsted Kalkgruber
Kort over gruberne
Mønsteds indstilling til bygning af banen
Den oprindelige banes lokomotiver forsvandt ved kalkbrydningens ophør i 1956, men der ligger stadig sporrester og danner et autentisk miljø. Må man håbe at de får lagt lidt skinner oppe på rampen igen.
Et besøg her er altid spændende. hvis man både holder af tog og gammel industrimiljø!
Med venlig hilsen
Leif
![]() |
Klik på foto for større billede |
Link til Mønsted Kalkgruber
Kort over gruberne
Mønsteds indstilling til bygning af banen
Abonner på:
Opslag (Atom)