Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 6. januar 2025

Nyt fra Bafd 04-01-2025

Lørdag var et stort hold mødt frem til arbejdet i Bafd, så vi delte os i to hold for at få mest ud af dagen. Det ene hold bestående af Claus B, Kenneth, Rasmus og Steffen kørte til Brandhøj, hvor dagen blev brugt på opfyldning bag ved de perronforkanter, som vi havde monteret i løbet af juleferien. I alt ca. 17 tipvogne med fyld fra den oprindelige udgravning til vognhallen på Brandhøj blev håndteret i løbet af dagen. Efterfølgende kunne vores sikkerhedsansvarlige Peter Hein sende en ansøgning til Trafikstyrelsen om ibrugtagning af det forlængede perronanlæg, og denne blev godkendt i dag (mandag). Effektiv sagsbehandling, som vi sætter meget stor pris på.

Det andet hold bestod af Søren, Peter og Steen. De fik arbejdet videre med fladvognen RF479, hvor der bl.a. blev monteret sikkerhedskæder, bremse og påført litrering. Der blev også tid til at hænge den sidste lamperække op ved eftersynsgraven.

Steffen

Der læsses fyld bag ved vognhallen

En til formålet udviklet slidske viste sig ganske effektivt, og tømning
af tipvognene kunne gøres uden det store manuelle arbejde,

Vintersolen kiggede frem over det snedækkede landskab

Rasmus har gennem lang tid lagt en stor indsats i at beskære
de mange træer på arealet ved Brandhøj. En tipvogn med brænde
bliver kørt på lager i vognhallen (RBJ)

Der er fyldt op bag ved perronforlængelsen. Efterfølgende skal
det rettes lidt til og de værste sten fjernes (RBJ)

Den oprindelige litrering på fladvognen er genskabt (PH)

RF479 er rullet ud af værkstedet (PH)

Den sidste lamperække ved eftersynsgraven monteres (PH)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.