Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 10. august 2013

Billedreportage fra den årlige Grill-aften, lørdag 11/8-13

De to kokke griller til Grill-aftenen :-)


Posted by Picasa
Som traditionen tilskriver, blev der afholdt grill-aften for alle medlemmer og deres familie. Baneafdelingen kom retur efter en tur med slagleklipperen og fik på den måde lejlighed til at fremvise en lille lokomotivparade.
 
Derefter afgik Kaffetoget – noget forsinket i forhold til traditionen (hvem ventede vi på?) – men til gengæld med Da7 som trækkraft. Egentlig ville vi gøre stop ved Duskely, men Lergraven var allerede optaget og vi kørte til Fem Ege i stedet. Her kom kaffen og kagerne på bordet – men ikke længe efter trak det op og regndråberne fortyndende snart kaffen så meget at vi foretog retræte til toget og kørte mod Brandhøj, hvor vi gjorde holdt for at alle medlemmer kunne se skydebroen og øvrig status for sporarbejdet i og ved vognhallen. Så tittede solen frem igen og vi kom fint retur til Hedehusgården, hvor medlemmerne fik en hyggelig snak sammen, mens grillen blev varm og pølserne kom frem. Mange lækre salater kom også på bordet og især mormor-dressingen tog kegler J Da alle var mætte, kaffen drukket og slikket spist – så var det tid til nat-toget. Det ikke alt for gode vejr fik nogen til at fravælge en dejlig togtur, men resten fik en fin tur ud til opera Hedeland. Vi undlod at fløjte og listede lige så stille hjem og sagde farvel efter en hyggelig aften. Knap 40 fremmødte gjorde det til en fin dag.


 Tak til alle, der stod for forberedelser, tilberedning og oprydning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.