Der males Gori 22 på tagkonstruktionen til C523, der står i bagrunden og venter på sit tag... |
Forleden
blev tagkonstruktionen til C523 båret over i lokomotivværkstedet og samlet og
denne aften gav Erik delene så en grundig omgang med Gori 22, mens Martin gik i
gang med at afrette sædelisterne. Carsten fik påsvejst det lille stykke på
lejekasserne, der skal styre fjederen og bagefter fik tagholdet opmålt hvor
mange brædder taget skal bestå af; 18 stk. pr tag skal der bestilles.
Kjeld
tog sig af den beskidte opgave med at afrense hjulsæt for rust, mens jeg yndigt
gik og malede tagstolper hvide og håndlister sorte. Inden havde jeg klippet en
skabelon til en gennemsigtig ”røgkammer-dør” til Superfos-lokomotivet – så vi
kan vise et kunstigt fyr til de besøgende – en dag… Nu vogn- og
lokomotiveftersynet er vel afsluttet, så kunne Bjarne, Jan og Per igen vende
sig mod D10´s motor, som tålmodigt har ventet. Den er nu flot blå og de fleste
dele er igen monteret. En prøvestart nærmer sig. Der mangler blot lige det
sidste… Onsdag holder de fridag!
Vi var 9
mand der puslede rundt i krogene denne mandag 😊
Fjeder-holder på lejekassen monteres |
der afrettes og der males koncentreret - bortset fra mig - der tager billeder oppe fra C523 |
Afrensning af rust fra de nysamlede hjulsæt |
Stolperne har fået 1. gang hvid og her er det håndlisternes tur til en omgang sort |
BurWain-motor i blå med de fleste dele monteret |
Sidst på aftenen lægges slagplan for næste indsats før prøvestarten |
En papskabelon af plexiglasplade til fyret på Superfos. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.