|
Bo er ved at tappe vandet af kedlen på Da7, mens M3 gøres klar til at komme retur ud til vognhallen |
Sommerens
sidste plantog blev kørt i går i dejligt vejr og traditionen tro afsluttet med
en dejlig omgang stegt flæsk. Denne aften brugte Bo og Peter derfor på at
nedrigge Da7 – tappe vandet af og tørre kedlen ud, samt grundigt rengøre rist
og askekasse, så lokomotivet er klar til juletrafikken – hvis der ikke lige
dukker et særtog op inden da… Jeg riggede også ned ved at fjerne vores sommerbannere
og plakater, for i stedet at opsætte reklame for efterårs- og juletog. Bagefter
indsamlede jeg alle vores malerdåser for at skabe et overblik over
beholdningen. Malesæsonen går jo også ind, når materiellet ikke skal ud at køre
hele tiden.
Carsten
og Kjeld fik monteret slanger til kølevand på den ”nye” båndsav, så den selv kan
sørge for at påføre skæreolie og færdigmonteret trin på M3. Lars O. forberedte
arbejdet med at svejse de rustfri dele sammen til den nye askekasse til No 3.
Per,
Jan og Hans fik samlet E28 så meget, samt tilsluttet et enkelt 12 V testbatteri
så en prøvekørsel kunne afvikles sidst på aftenen. Den kom dog ikke langt, men
det var blot fordi hjulene var hævet over gulvet – for alt fungerede som
forventet – hjulene snurrede rundt og hastigheden kunne fint ændres via
regulatoren. Næste etape bliver at fremstille en ny batterikasse til de mange
batterier, der skal bruges til 48 V i parallel.
Bafd
var også på banen og kørte en vedligeholdelsestur ud og hjem. Vi kørte M3 ud i
vognhallen, samtidig med at de kom hjem – så der var temmelig trafikeret på
banegården med både M12 og banevogn, samt M3 og M30 med M25 på krogen. Men med
lidt koordinering lykkedes manøvren J Således var vi 11 mand på Gården denne aften
til at rykke endnu et par skridt videre.
|
De sidste kul i gården.. Vi klarede lige at køre de sidste damptog... |
|
Nedtaget sommerbanner. Snart skal julebanneret op! |
|
De sidste dele monteres på E28 inden prøvestarten. |
|
Vellykket prøvekørsel igang! |
|
Den renoverede olietanke monteres igen på saven |
|
Delene til den nye, rustfri askekasse prøvesamles |
|
Aftenrangering af M24, M25 for at gøre plads til M3 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.