To hold fra baneafdelingen var på opgave denne smukke forårsdag. Et hold kørte ud på banen for at tage hånd om ukrudtsbekæmpelse, mens et andet hold blev på Hedehusgården for at skifte et par dårlige sveller i skiftet til spor 1 og 2.
|
Gravearbejdet er i gang. |
|
Lars og Jørgen justerer rørstykker i skiftets tungerodsparti. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen. Solcremen kom frem og står nu på sin plads i banevognen. |
Svellerne sad godt fast og med skiftets placering i kanten af en grusvej, var det hårdt arbejde at få svellerne ud. Da de gamle svellerne endelig var ude og nye på plads, justerede vi rørstykker og spigrede skiftet færdigt. Efter reballastering og håndstopning kunne vi rydde op. I mellemtiden var ukrudtsholdet vendt tilbage og vi sluttede dagen af med at rydde buske og underskov bag kiosken. Det skal give lys og luft til bygningen og publikum lidt lettere ved at se hvor de kan købe billetter.
Meget andet foregik denne lørdag i værkstedsenden af Hedehusgården. Både Nr. 3 og Da 7 var genstand for diverse justeringer og malingsopgaver og i værkstedsremisen foregik der også en del.
|
Nr. 3 tager vand ved vandkranen, der ser ud til at kunne trænge til et eftersyn. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.