Herefter skulle det hele afprøves på Sletten. Under skarpt opsyn af drøvtyggende køer fik vi understoppet en del af sporet, hvor vi havde lavet svelleudskiftning, men så begyndte problemerne igen med den ene motor på stoppemaskinen. Uanset hvor meget gas og choker den fik, så ville den ikke tage omdrejninger, og vi kørte derfor tilbage på Brandhøj for at reparere maskinen. Karburatoren blev afmonteret og adskilt, hvorved vi fandt fejlen. En prop af vand og rustslam ved benzinhanen lukkede stort set for benzintilførelsen. Den blev fjernet og så var maskinen klar til brug igen, desværre var det nu blevet mørkt og vi kunne ikke lave mere.
Et par andre småting fik vi dog også udrettet i løbet af dagen. Sneploven blev prøvekørt, så den er klar til vinterens komme og sporskifterne blev opsmurt på Brandhøj og Rubjerg.
I ugens løb har der også været aktivitet på banen idet Lars og Ole har gravet videre på grøften på Sletten.
Steffen
Det er ikke let at reparere på stoppemaskinen. Det havde været lettere at
komme til såfremt den havde været normalsporet
|
Maskinen kører endnu og der er kommet vand i grøften selvom det er ret tørt. |
Sporarbejdet følges med opmærksomhed mens græsset tygges én gang mere. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.