Ugen begyndte med sideplade-kassens anbringelse på Storebæltvognen, hvilket bidrager til væsentligt at holde orden på, løfte- mv. grej på vognens sydende.
Torsdag forsatte Kenneth og jeg arbejdet på Storebæltsvognen, med udførsel af kørerampe-holdere, - således disse nu er anbragt på syd-siderne,
og ikke længere er i vejen, ved især lastnings- & losningsarbejder udført oppe fra vognen.
Endvidere påsvejstes også den savnede løftekrog.
Lørdag stillede 6 mand, og vi fik påbegyndt udskiftningen af sveller syd for lastbilvejen.
Begyndelsen var lidt vanskelig, idet pladsen ikke tillod optimal, tværstillet anvendelse af gravemaskinen, for udtrækning af sveller.
Efter vi fik adskilt første sporramme, og arbejdet os nordpå, hvor pladsen var betydelig bedre, gik det øvrige arbejde med svelleudskiftning fint.
Især de nye "krokodille-tænder", påviste deres ønskede, forbedrende værd -
idet disse muliggør effektiv fastholdelse, af selv de mest genstridige og fedtede sveller,
som grabben nu kan udtrække, uden disse glider ud mellem kæberne.
Atter en herlig, hyggelig og produktiv Badf.-dag.
Endvidere havde Peter medbragt en kæmpe, hjemmelavet herlig drømmekage,
samt også 14 sandwich, så ingen gik hjem på tom mave:-)
/
LLZ
LLZ det var cokolade kage
SvarSlet