Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 7. juni 2025

Nyt fra Bafd. 07-06-2025

På denne tid af året har baneafdelingen fokus på grønt vedligehold: bekæmpelse af vækster i sporet og bevoksning langs banen. Det var også en del af programmet på denne solrige junidag. Men andre opgaver blev også løst. Mens arbejdstogene blev oprangeret var Claus N og Kenneth sammen med Mikkel til prøve i det nye SR hos den sikkerhedsansvarlige...

Slagletoget passerer km 1,5 på vej mod nord. Med dagens slagling af banens østside, er hele banen nu slaglet. 

Kenneth og Claus N (og Mikkel i meget fin stil, endda) bestod SR-prøven og kan igen påtage sig sikkerhedsbærende opgaver på banen. I spor 1 stod M 24 og banetoget klar. Om det var eksaminationen af Kenneth og Claus N, der havde trukket hårde veksler på Peter H står hen i det uvisse, men Peter ville følge efter resten af holdet senere på skinnecykel. Inden vi kørte havde vi besigtiget det materiel, som var parkeret ved siden af museumshallen: lastbil med vibratortromle, lille bæltegravemaskine, hjullæsser og traktor med gps-styret afretningsplov. Desværre ikke til os...

Klar til afgang i spor 1

En fin lille maskinpakke, der ville være til stor nytte for en smalsporet veteranbane.

Opgaven for Steffen, Steen, Søren, Claus N og Kenneth var at nedgrave de sidste mærker ved overkørslerne nord for Rubjerg og ved km 4,0. Opgaven var hurtigt klaret og der blev også tid til lidt ballastfordeling og beskæring af bevoksning omkring sporet. Den slags opgaver løber vi aldrig tør for i Hedeland. Vi ventede fortsat på at modtage Peter H på skinnecyklen, men det kunne jo være, at der var en kæde, som skulle smøres...

Søren justerer ballast, mens Kenneth justerer mærkets lodstilling. Små 100 m sydpå venter næste mærke på at blive gravet ned.

Her er Steffen og Kenneth i gang med at sætte det sydlige mærke ved overkørslen ved km 4,0.

Med nedgravningen af mærkerne gik turen til Brandhøj, hvor der var en række opgaver omkring opbevaringshallens porte og ene dør, der skulle ordnes. Det krævede en del snilde og vi kan stadig forbedre sikkerheden omkring adgangen til bygningen. Når vi bevæger os rundt på Brandhøj, snubler vi af og til over en glemt bunke spiger. Det skete også i dag og det meste af byttet nåede også på plads i opbevaringshallen. Mens vi var sikkert på plads på et af Brandhøj Stations sidespor passerede slagletoget med Børge og Claus B på vej mod nord.

Spirg og underlagsplader på vej til sikker opbevaring. Mon ikke det er en del af den leverance vi fik fra Lolland i midtfirserne?

M 30 skubber slagleklipperen forbi Vinkelsø på vej mod Hedehusgård.

Med meldingen om at slagletogets ankomst til Hedehusgård kørte banetoget mod samme destination efter at have rangeret på plads fik vi slået græs mellem sporene i sporviften foran museumshallen, ligesom vi fik afprøvet brændervognen. Banen er klar til to dages pinsekørsel med trimmede skråninger og fuldt udrustet med korrekt mærkning ved overkørslerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.